JOHANNESKIRKEN

Historie

Da driftige folk midt i 1800-tallet anlagde jernbaner i hele landet – og også her i Sydjylland, skød der med tiden nye byer op langs jernbanestrækningerne – deriblandt Brørup.

Et væld af arbejdspladser trak godtfolk til – og hvor godtfolk slår sig ned, melder behovet for en kirke sig hurtigt.

Således blev Johanneskirken bygget i 1925, som en af de mange stationsbykirker i Danmark. Det tog befolkningen i den nye stationsby Brørup 10 år at samle penge ind til byggeriet.

Kirken er tegnet af arkitekt Rolf Schroeder, der også har tegnet Askov kirke.

Johanneskirken blev indviet 23. august 1925.

Murer og tømrerarbejdet udførtes af bygmestrene Terkild Lund og Andreas Petersen, Brørup.

Bygningen, der kostede 80.000 kr. at opføre, er tydeligt inspireret af den græske basilika-stil med et tre-skibet langhus, fladt afsluttet mod øst, og med et tårn i vest, og små højtliggende rundbuede vinduer. Murene er hvidkalkede og taget er af tegl.

Hovedindgangen er gennem tårnet.

Nysgerrig på mere historie om Johanneskirken?

Så tryk her og læs Nationsmuseets publikation.

Kirkerummet

Det lyse højløftede kirkerum brydes af rundbuede arkader og smukke søjler. Der er 240 siddepladser. Bænke og prædikestol er udført i bejdset fyrretræ og er i enkel barok-stil.

Rundbue-temaet går igen, ude som inde.

Alteret

Det første man ser, når man træder ind i Johanneskirken, er det smukke alter, udført i egetræ af snedkermester Laurids Jensen, efter arkitekt Schroeders tegning.

Det smukke alterbordsforhæng (antependium) er udført af syerske Ingrid Fogh, Askov, og symboliserer kirkeårets forskellige farver.

Altersølvet er fra 1925 og udført i enkle gotiske former.

Altertavlen består af et ligesidet græsk kors med et Jesus monogram i midten med bogstaverne I, H og S viklet sammen, hvilket står for Iesus, Hominum Salvator:

Jesus, menneskehedens frelser.

Bag korset ses gyldne stråler, som både kan tolkes som påskesolens stråler eller Betlehemsstjernen.

På en ring rundt om korset, ser man små gyldne ildtunger.

Altertavlen symboliserer således både jul, påske og pinse; Julen med Betlehemsstjernen, Påsken med korset og solstrålerne, Pinse med Helligåndens tunger af ild.

Døbefonten

Den lokale stenhugger Christen Thulesen udførte gratis den smukke døbefont.

Markstenen, hvoraf granitfonten blev udhugget, blev skænket af gårdejer Peter Gejl, Skovsminde.

Dåbskanden er udsmykket med et lam med sejrsfane.

I bibelen er lammet et offerdyr.

I Det Gamle Testamente blev lammet i påske-fortællingen ofret for at beskytte israelitterne mod den tiende plage - døden.

I Det Nye Testamente er Jesus Kristus offerlammet, der tager menneskehedens synder på sig og dør for dem.

Kors og sejrsfane symboliserer at Jesus har sejret over døden, og i dåben døbes vi netop til det evige liv.

Orglet er bygget i 1975 af Marcussen og Søn Orgelbyggeri (Aabenraa)

Det har 10 stemmer, to manualer og pedal.

Som man kan se på billedet, er det kun en del af orglet, der kan ses fra kirkerummet.

Organisten sidder faktisk "midt" i orglet og med ryggen til pibefacaden, der ses her til højre.

Bag ved spillebordet ses en del af den store kasse hvori resten af piberne findes. Det er ikke uden grund, at orglet kaldes: "Verdens største instrument".

Kirkeklokken er leveret af De Smidtske Støberier i Aalborg og bærer indskriften:

Jeg kalder paa gammel og paa ung,

mest dog paa Sjælen træt og tung,

syg for den evige Hvile.

Klokken hang i en klokkestabel på kirkegården fra 1922 og frem til kirken stod færdig i 1925.

Præstegården er opført i 1928, hvorefter den gamle præstegård i Præstkær blev solgt. Bygmester var Alfred Jørgensen.

Kirkegården ved Johanneskirken blev taget i brug allerede i 1922. I dag er kirkegården under forandring. En langsigtet plan er udarbejdet, hvis formål er, at tage højde for hvordan vi og fremtidige generationer vil stedes til hvile.

Konfirmandstuen ligger ved præstegården og danner ramme for konfirmandundervisning, men også for sangaftener, hygge efter pizza-gudtjenester og menighedsrådsmøder.